Hverdagen

Aktiviteter, traditioner & forældresamarbejde

Hverdagen

Aktiviteter

I takt med kalenderåret tilbyder vi mulighed for kreaværksted, træværksted, håndarbejde, sport, dans, madlavning, bål, rollespil, ture, fester og meget mere.

Der kan være aktiviteter, hvor børnene skal tilmelde sig via opslag, der hænger i SFO’en, som for eksempel ture ud af huset.

Eftermiddag

Vi tilbyder et let måltid kl. 14.00. Det kan være frugt eller grøntsager, brød og meget andet.

Traditioner

Der vil selvfølgelig også være traditioner i Allerød Privatskoles SFO. Hvert år vil der være en koloni, halloweenfest, julearrangement og forskellige temafester.

Afkrydsning

Når børnene har fri fra skole, vil vi voksne hjælpe dem til SFO’en. Her vil en voksen krydse børnene ind, og når de går hjem, bliver de krydset ud.

Forældresamarbejde

Vi ønsker at have et tæt samarbejde og en god dialog med forældrene. Vi prioriterer tid til forældresamtaler og overleveringer af beskeder mellem SFO og familier. Hvis I ønsker en samtale eller et møde, kan I ringe, skrive eller tage fat i os, for at få en aftale i stand. Intet er for småt eller stort til en samtale om børnene.